onsdag 18. mars 2009

Svigermor er en drøm

Raad til unge Fruer.

Naar den unge frue er vel installeret i sit nye hjem og skal paatage sige sine nye forpligtelser, kan hun let komme til at kjende sig lit "høi i hatten", som ungdommen siger. Nu har hun jo sikret sig en mand, en forsørger, og alt er vel. Det er da let at glemme det faktum, at for en mand indebærer den nye tilværelse et tab: det frie og uforpligtende liv, han førte inden indgaaelse af ægteskab er ham nu tabt for altid.

Det siger sig selv, at om den nygifte unge hustru vælger at sove udover dagen, tage let paa sine husmorpligter, klæde sig tilfældig og uden omhu, sætte sit haar som det falder sig og modtage sin mand om aftenen med et sjusket ydre og halvfærdig mad der er mindre end godt tillavet - da risikerer hun at hendes mand fordtryder bryllupet og længes saa mæget tilbage til den ungkarlige frihed, at hele ægteskabet staar i fare.

Jeg vil derfor opfordre alle unge nygifte fruer til at udvise den største flid og agtpaagivenhed. Har du været så heldig at faa dig en mand, da hold paa ham med alle forhaandenværende midler, saasom god og nærende mad, et velplejet ydre og - om muligt - smukke frisurer. Hav til enhver tid hans barbervand klart (ikke for hedt, ikke for koldt). Vis hans mor en lille opmærksomhed fra tid til anden, f.ex. spadser en tur i parken med den gamle dame. Det vil baade hun og dit ægteskab være godt tjent med. Og du selv vil komme styrket og forfrisket hjem fra turen, men klare øine, røde kinder og den gode samvittighed, der er det bedste grundlag for et lykkelig samliv.

En som vil Dem vel

(Brevet lå i postkassen i går. Jeg har beholdt de små uregelmessighetene i tiltale- og stavemåte. De vekket en mistanke som jeg raskt fikk bekreftet: Dette har "den gamle dame" selv kokt i hop. Vi gratulerer! Teksten er jo ellers som tatt ut av Glambibliotekarens fornøyelige kategori Gode råd fra fordums tider.)

søndag 15. mars 2009

Mor hadde rett da hun snakket om å bli ført i dans (fylla)

Ha-ha!

Det siste jeg sa til min høyere vedkommende før han besvimte var "jeg skal bare spise pizza, og så legge meg - ikke fylleblogge" - men jeg skulle jo fylleblogge! Hurra.

Først digresjon, så poeng.

Digresjon: Da jeg var ti år gammel, gikk jeg på kurs i selskapsdans. Swing, samba, polka, og så videre. Det skal sies at jeg har til gode å bruke polkakunnskapene i selskapelig sammenheng, men dét er en digresjon i digresjonen.
Poenget er at vi var bare tre påmeldte på dansekurset (veldig vanskelig ikke å skrive "danskekurset" her, tok meg tre forsøk. T9 kan ta seg en bolle). Alle tre var jenter, og danselæreren var kvinne. Følgelig måtte vi alle øve på å føre, etter tur.
Jeg har alltid vært bestemt av meg, og likte godt å føre. Dessverre har jeg ikke innsett hvor mye øvelse og disiplin god føring i dans krever, derfor er jeg ikke god til å føre. Men jeg skulle ønske at jeg var det.

Poeng: I dag danset jeg - som vanlig - med en dansekyndig venn av min høyere halvdel. Og det er så morsomt! Hver gang! Selv om jeg sier "pass på turene, jeg er full", så sier han "det er mitt ansvar at turene går bra. Det blir først et problem når jeg er for full", og jeg faller pladask. Det er skrekkelig sjarmerende å bli ført! Jeg vil også kunne føre! Alle mennesker av alle kjønn burde lære seg å føre i dans - for det er så morsomt å bli ført. Så kan vi jo bare bytte på å føre?

tirsdag 3. mars 2009

Jeg har vært i dårligere humør

Det er nesten så jeg ikke ergrer meg over tvungent gruppearbeid. Men det lille stikket av surmagethet jeg kjenner idet jeg skal av sted, forsikrer meg om at jeg fortsatt er meg selv, til tross for at jeg er ganske klissete i hodet. Hei hurra, sa brura, hu la brurestasen på hylla.